Søgemaskineviden Juni 2016

AdWords

En af de ting vores kunder har snakket en del om med os er brug af AdWords i forhold til hjemmesiden. Vi har, som en del af den service vi tilbyder for vores årlige abonnement, rådgivet omkring netop det.

 

AdWords forståelse

AdWords handler om at få besøgende til din hjemmeside igennem annoncer på Google.

Måden man gør det på er, opret en anonnce og fortæl AdWords hvilke ord som folk søger med på Google, skal få din annonce til at vises. Desuden hvor du vil have den skal vises henne geografisk.

AdWords interfacet er mildest talt bøvlet at bruge. Hele interfacet viser de fleste knapper på engang, og det tager lang tid før man kender dem alle, hvorefter man kan konkludere at de fleste knapper er ligegyldige.

 

Google AdWords prissætning

AdWords fungerer ud fra den samme tænkemåde som gør, at du får vist resultater i Google som ikke er annoncer(også kaldet organiske resultater). Det vil sige, at de mest relevante resultater til din søgning kommer højest op. I AdWords kan du dog tvinge Google til at vise din annonce højt opppe, selvom den ikke er relevant, eller kun er lidt relevant. Det gør du ved at betale for det. Ud fra Googles tænkemåde, betaler du højt, hvis du laver noget der har lav relevans til hvad folk søger efter, og du betaler lavt, hvis du laver noget der har høj relevans til hvad folk søger efter. 

 

Hvad er relevans?

Relevans har Google deres egen definition på og den er matematisk. Jeg kender ikke alle detaljer i deres formel, men den plusser og trækker fra i henhold til en lang række parametre der til sidst giver dig et højt (og dermed billigt) resultat, eller et lavt (og dermed dyrt resultat).

Feks. er det positivt at annonce og søgeord og den side man markedsfører alle indeholder de samme ord. Desuden tæller det også positivt at folk er "længe på siden" og at de ikke "bouncer", dvs. finder noget andet at læse bagefter som ikke er på din hjemmeside.
Det omvendte tæller selvfølgelig negativt og gør det dermed dyrere.

 

Et konkret eksempel på en god opsætning

En person søger efter køb bil. Han finder en annonce hvorpå der står "Køb bil her. Hos os er købet af din bil nemt, hurtigt og billigt". Han vælge at trykke på den. På siden han så kommer ind på, står der i menupunktet "Køb bil", overskriften er "Køb bil hos os, nemt billigt og hurtigt" og teksten på siden handler om at købe en bil. En tekst der så gør at folk henvender sig og derefter forlader hjemmesiden eller måske læser lidt mere på samme hjemmeside.

Vi har generelt gode erfaringer med at hjælpe vores kunder omkring dette og typisk forbedrer vi allerede eksisterende AdWords kampagner på en måde, der både giver besparelser og gør AdWordskampagnen mere effektiv.

Kontakt os

Udfyld formularen, så vender vi tilbage hurtigst muligt.